7 ting du kan gøre for at sætte gang i dit spædbarns forstoppede mave

Opdateret: 8. mar.

Mange spædbørn oplever maveproblemer og forstoppelse. Det er altid godt at tale med en læge eller behandler, hvis din baby oplever maveproblemer. Der er dog også flere ting du selv kan gøre for at lette trykket for dit barn. Her får du 6 forældretestede tips, der sætter gang i din babys tarmaktivitet.

Selvom det langt hen ad vejen er ufarligt, kan forstoppelse og fordøjelsesproblemer give smerter, ubehag og irritation for din baby. Og et forstoppet spædbarn kan hurtigt vikle sig selv ind i en ond spiral, hvor den ubevidst holder på afføringen for at undgå smerter – hvilket blot fører til større forstoppelse.

Der er flere ting du selv kan gøre, for at hjælpe din baby med at få gang i maven.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tilstrækkelig videnskabeligt bevis for, disse behandlingsmetoder virker. Til gengæld er de blevet testet af tusindvis af forældre før dig, som har fundet dem hjælpsomme.

Husk også, at disse metoder er symptombehandlinger. Lider dit barn langvarigt af fordøjelsesproblemer og forstoppelse er det godt søge professionel hjælp, så årsagen til problemerne kan findes og behandles.

Der findes mange årsager til forstoppelse hos spædbørn. Heldigvis er der også flere effektive og professionelle behandlingsmetoder. Dem kan du læse mere om her:

Derfor får din baby forstoppelse – og sådan kan det behandles.




1: Giv vand

Har din baby forstoppelse, er det altid godt at give spædbarnet ekstra væske i form af vand.

2: Massér barnets mave og fødder

Kom lidt babyolie på hænderne og varm det op ved at gnide hænderne sammen.

Start derefter ved navlen, og massér så maven i cirkler i urets retning. Er barnet glad og afslappet er det tegn på, at det nyder behandlingen, og så fortsætter du blot. Det er samtidig vigtigt, at du holder øjenkontakt med dit barn og snakker, smiler og interagerer med det under massagen.

Du kan også forsøge at massere din baby under fødderne. Det sætter gang i maven for nogle børn.

3: Cykelbevægelser

Læg dit barn på ryggen. Tag fat i læggene og bevæg dem i cirklende bevægelser, ligesom når du cykler på en cykel. Det stimulerer mave- og tarmaktiviteten.

4: Et varmt bad

Der findes ikke noget mere afslappende end et dejligt varmt bad. Det gælder også for din baby.

Stress og smerter kan holde afføringen inde, og et lunt afslappende bad, kan få baby til at give slip og lade maven arbejde.

Du kan evt. kombinere det varme bad med mavemassage.

5: Vær forsigtig med brug af termometeret for at stimulere til afføring

En måde at sætte gang i afføringen kan være at stimulere babys endetarmsåbning. Nogle vælger at bruge et termometer til dette.

Det skal man være påpasseligt med, da det kan skade tarmen.

Brug i stedet lidt creme eller vaseline omkring ydersiden af barnets endetarmsåbning og masser her i små cirkelbevægelser.

6: Tjek modermælkserstatningen

Det er meget normalt, at babyer, der mades med modermælkserstatning, får forstoppelse. Det skyldes, at erstatningen er mere tyk i konsistensen end almindelig modermælk, og derfor kan være sværere at bearbejde for din baby.

Derudover indeholder naturlig modermælk en lang række hjælpsomme ingredienser, der skubber til tarmenes udvikling, som modermælkserstatning ikke indeholder.

Får dit barn modermælkserstatning er det derfor vigtigt, at retningslinjerne på pakken følges nøje. De mange forskellige slags modermælkserstatninger på markedet er relativt ens, men din baby kan alligevel reagere ret forskelligt på de forskellige mærker.


Derfor kan du opleve, at dit barn bliver roligere og fordøjelsen bedre, ved at prøve et andet mærke. Hvis du er i tvivl, så hold dig til et mærke og test det lidt. Er du ikke i tvivl, så skift mærke.


7: Tjek din kost

Indtager du mange mælkeprodukter imens du ammer, kan dette også påvirke dit barns fordøjelse.


Det ses ofte, at babyer har problemer med fordøjelsen, hvis mor indtager mange produkter lavet på komælk - også den laktosefri af slagsen - eller, hvis modermælkserstatningen er lavet på komælk.


Det er nemt at teste, om mælk er årsagen. Læs, hvordan lige her.


Osteopatisk behandling kan også ofte hjælpe dit barn med forstoppelse og fordøjelsesproblemer. Læs, hvordan her.


15 visninger0 kommentarer