Hvad er en skraldespandsdiagnose?

Opdateret: 8. mar.

Tæt på 300.000 danskere lider af sygdomme, hvor lægerne ikke kan finde en årsag til problemerne. Fænomenet viser sig ofte ved en lang række smerte- og træthedssymptomer, som ikke kan tilskrives en kendt sygdom. Derfor oplever mange, at “diagnosen” blot bliver en beskrivelse af symptomerne - og ikke en reel afklaring af det underliggende problem. I lægemunde kaldes sygdommene for funktionelle lidelser, men de kaldes også for skraldespandsdiagnoser, fordi de bruges, når lægerne ikke kan finde ud af, hvad der er galt. Men hvilke sygdomme falder under kategorien skraldespandsdiagnoser? Hvad er symptomerne, og hvad er behandlingsmulighederne? Få svarene her.

Har du ondt i kroppen? Slås du med konstante hovedpiner, ondt i øjnene ved for skarpt lys eller momentane lammelser? Er du evig træt?

Har du været igennem et utal af behandlinger, og prøvet al slags medicin? Har du skiftet kost flere gange end du kan tælle? Har ingen af disse ting hjulpet?

Har en læge tjekket dine fysiske symptomer kun for at fortælle dig, at der intet tegn på sygdom er? Måske har sundhedssystemet endda opgivet dig, og affejet dine gener med forklaringen om, at problemet kan være psykisk eller måske bare noget du må lære at leve med?

Hvis du kan genkende dette behandlingsscenarie, er der stor sandsynlighed for, at du lider af det, der lidt provokerende kaldes en skraldespandsdiagnose. Den mere pæne betegnelse for fænomenet er funktionelle lidelser, men reelt er dette navn lige så problematisk – og beskrives af mange patientgrupper som blot endnu en skraldespandsdiagnose forklædt i et pænere navn.

Begge begreber dækker nemlig over en gruppe sygdomme, der belaster dig gennem fysiske symptomer, som gør det svært eller umuligt at fungere i dagligdagen. Fælles for alle symptomerne er, at de ikke kan hægtes fast på en veldefineret og kendt diagnose. De kan heller ikke fremkaldes ved blodprøver, scanninger eller andre medicinske tests.

Fordi diagnoserne ikke passer ind i den konventionelle opdeling af sygdomme som enten fysiske eller psykiske, men i stedet multifaktorielle, udfordrer de lægevidenskaben. Og når lægen ikke kan finde frem til en bestemt lidelse ud fra de gængse sygdomsbeskrivelser, bliver det at stille en diagnose for en person med funktionelle lidelser ofte et spørgsmål om at udelukke muligheder.


På den måde bliver symptomerne gjort til sygdommen. Resultatet er, at den endelige diagnose ikke bliver andet end en beskrivelse af problemet.




Omkring 300.000 danskere lider

Den manglende forståelse og forskning i skraldespandsdiagnoserne er et problem - både for dig som patient, og for udviklingen af effektive behandlingsmetoder.

Måske fejes dine symptomer ind under en skraldespandsdiagnose såsom irritabel tyktarm, fibromyalgi, hormonelle problemer eller kolik. Her kan der være tale om, at du får medicin eller anden behandling, men fordi den underliggende årsag ikke kendes, er dette reelt blot symptomlindring, som kan blokere for en effektiv behandlingsplan.

I værste fald tror lægen, at dine symptomer er indbildt. Det kan også være, at du helt bliver opgivet med beskeden om, at du må lære at leve med problemerne eller at det bare er sådan din krop fungerer. Begge dele er utilfredsstillende.

Som osteopat med indgående erfaring i behandling af kvinder, møder jeg ofte patienter i min klinik, der enten er blevet opgivet af sundhedsvæsenet, eller også har fået beskeden om, at det at have ondt, er en del af det at være kvinde.

Lad mig slå det fast med syvtommersøm; Det er ikke meningen, at du skal have ondt i din krop. Det er ikke meningen, at du skal være træt og invalideret af hovedpiner. Det passer ikke, at kvinder bare er sådan nogle, der har ondt. Dine fysiske smerter er ikke bare noget, du bilder dig ind.

Vigtigst af alt - du er ikke alene.

Undersøgelser tyder nemlig på, at ca. 6 pct. af befolkningen har en funktionel lidelse - det svarer til ca. 300.000 personer i Danmark. Andre undersøgelser viser, at 10 procent af voksne mænd, og 16 procent af voksne kvinder, lider af en funktionel lidelse.

Selvom man rent lægefagligt er enige om, at funktionelle lidelser ikke er livstruende i sig selv, så påvirker de hverdagen og erhvervsevnen for mange. Derudover har et stort forskningsprojekt vist, at skraldespandsdiagnoserne i høj grad påvirker livskvaliteten, og et menneske med svære funktionelle lidelser har lige så nedsat livskvalitet som personer med andre kroniske sygdomme.

Ikke så overraskende har mennesker med funktionelle lidelser derfor også en øget forekomst af depression og angst.

Symptomer på funktionelle lidelser

En af de største problemer ved diagnoser, som ender i skraldespanden er, at der ikke er et entydigt symptombillede:

Det er fx ikke unormalt, at du oplever symptomer flere forskellige steder i kroppen. Det kan også sagtens ske, at de varierer over tid.

Det kan fx være, at:

· Du har ondt i kroppen og mærker smerter i dine muskler og led eller oplever føleforstyrrelser.

· Du føler dig oppustet, har forstoppelse eller diarre.

· Du har hjertebanken eller bliver nemt forpustet - selv uden anstrengelse.

· Du er træt, har svært ved at koncentrere dig.

· Du lider af hovedpine, kvalme og svimmelhed.

For at du kan blive diagnosticeret med funktionel lidelse, skal symptomerne have påvirket din krops funktion i væsentlig grad og have været til stede i minimum 3 måneder.

Muligheder for behandling

Som beskrevet tidligere er funktionelle lidelser ikke kortlagt, og man ved ganske enkelt ikke, hvorfor de opstår. Derfor er de også svære at behandle. Det er dog langsomt ved at ændre sig.

I 2018 besluttede Sundhedsstyrelsen sig for at afstigmatisere skraldespandsdiagnoser på samme måde som man eks. har set det ved stress, angst og depression. Det gjorde man bl.a. ved at udvikle nye retningslinjer for rapportering af symptomerne til læger, og ved at introducere begrebet funktionelle lidelser. Der er dog uenighed om, hvorvidt den indsats reelt gør en forskel.

I kølvandet på Corona-pandemien er der flere verden over, der har udviklet senfølger efter deres sygdomme. Mange af de senfølger minder om andre funktionelle lidelser, og det bliver derfor interessant at se, om forskningen i covid-senfølger også vil have en positiv effekt på forskningen i funktionelle lidelser generelt.

Derudover er der både i Danmark og udlandet søsat forskningsprojekter, som skal gøre os klogere på problematikkerne ved skraldespandsdiagnoser. Der går dog flere år, før vi ser evt. resultater herfra.


Osteopati kan være effektiv behandling

De seneste år, er der kommet en bred enighed om, at funktionelle lidelser skal betragtes ud fra en model, der inddrager fysiske, psykiske og sociale sammenhænge. Fx undersøger man genetisk arv, evt. udfordringer i immunsystemet og nerverne omkring de indre organer, samt psykologiske- og sociale årsager.


Konklusionen er, at der er behov for at behandle kroppen som én samlet organisme og hver enkelt patient ud fra sin individuelle situation.


Her er osteopatiske behandlinger særligt effektive, da hele værdigrundlaget omkring osteopati er holistisk og baseret på at behandle dig, og din krop, som en helhed.


Alle kroppens strukturer påvirker hinanden og er afhængige af hinandens funktion. Det er bl.a. derfor, at man indenfor osteopati ikke kun lader behandlingen på klinikken stå alene, men også supplerer med råd om kost, søvn, motion og hjemmeøvelser.


Denne filosofi gælder især, når der er tale om en funktionel lidelse, hvor der oftest er brug for at optimere flere aspekter af din livsstil for at få mest ud af behandlingen.


Som osteopat har min uddannelse givet mig indgående viden om, hvordan kroppen hænger sammen med nerver, bindevæv, immunforsvar, muskler. Det er fx ikke unormalt, at årsagen til smerter et sted i kroppen oprindeligt kommer fra et helt andet punkt. Den viden, mine mange års konkrete behandlingserfaring, bruger jeg til at undersøge og afklare smerter og problemer i hele kroppen.


Som noget af det allerførste sætter jeg mig grundigt ind i din sygdoms- og skadeshistorie, og lytter til din fortælling, dine tidligere forløb og dine problemer. Derefter lægger jeg en individuelt tilpasset plan i samarbejde med dig.


Jeg benytter mig af osteopatiske teknikker til at behandle kroppens led, muskler og bindevæv for at optimere kroppens funktioner gennem behandling af symptomer og årsager. Derudover supplerer jeg behandlingen med råd og anbefalinger omkring hjemmeøvelser, motion, kost og søvn, for at sikre din krop de bedste muligheder for heling.


Det er mit speciale at hjælpe mennesker med at finde løsninger på deres smerteproblemer - både kvinder, mænd, babyer og børn - og flere af mine patienter er mennesker, som allerede har søgt hjælp mange andre steder, og måske endda har været opgivet i hospitalsregi.


Jeg kan ikke garantere, at dine problemer forsvinder, men jeg har god erfaring med at lette symptomerne markant hos mine patienter, og reducere de smerter og problemer, der nedsætter din livskvalitet.

Læs mere om, hvad jeg kan gøre for dig her.


33 visninger0 kommentarer