Myter om børns sundhed: Her er 5 ting, der er vigtige at huske, når du skal skille fup fra fakta

Der findes rigtig meget information om børns sundhed i familier, blandt venner, i webmagasiner, sociale medier, blogs og onlinemagasiner - og det, der står, er ikke altid helt rigtigt. Som forældre vil du naturligvis dine børn det allerbedste. Men hvad er det allerbedste? Og hvordan navigerer du i oceaner af informationer? Få svaret her.

 

Internettet flyder over med tips og gode råd til, hvad du absolut IKKE må gøre som forældre, hvad du SKAL gøre, hvordan du bedst opdrager dit barn, sikre dets sundhed og trivsel, og hvilke ”behandlinger”, der kan hjælpe, hvis dit barn har problemer.


Nogle gange er der endda flere modsatrettede råd til det samme problem.


Du vil naturligvis det bedste for dit barn, og det kan være mere end svært at finde rundt i labyrinten af informationer og skille de velmenende tips, myter og personlige anekdoter fra fakta og valide behandlingsmetoder.


Så, hvordan skiller du fup fra fakta?




1: Husk - kroppen er ikke et regnestykke – der findes ikke et facit

Det allervigtigste du skal huske, når du sorterer gennem mængderne af informationer er, at kroppen ikke er et regnestykke, og der findes ikke et facit med rigtige og forkerte svar, når det kommer til behandling.


Det er sandt, at der er sygdomme og behandlinger, hvor symptomer, behandling mv. i store træk er den samme på tværs af køn, alder osv., men der findes også en lang række kropslige problematikker, hvor der ikke findes et entydigt svar på behandling.


Genetik, blodtype, køn, alder, hormonniveau – det er alle sammen faktorer, der kan spille ind i de problemer du oplever i din eller dit barns krop – og det samme gør sig gældende, når det handler om at finde den rette behandling.


Behandlinger baseres på evidensbaseret viden, men faktisk har selv ikke evidens et facit. Det tror vi dog ofte, fordi evidens har sandsynligheden for at gælde for en stor mængde mennesker, og derfor formidles fejlagtigt som en sandhed, der gælder alle.


Det er sandt, at evidens er testet i et nøje tilrettelagte forsøgsrammer, hvor evt. afvigelser og fejlkilder er sorteret fra, for at få det mest kvalitetsrige studie og dermed det mest korrekte resultat. Men selvom evidensen viser, at en stor mængde personer vil have gavn af en given behandling, så er evidens stadigvæk blot et bevis på, at sandsynlighed for, at noget virker på en bestemt målgruppe og mængde, til stede.


Det har fx vist sig, at megen medicinsk behandling fx er baseret på evidensbaserede studier af mandekroppen. I bogen ”Usynlige kvinder” blev problemet med denne tilgang tydeliggjort, da resultatet af denne tilgang, hvor vi baserer medicinsk behandling på mandekroppen, faktisk ender med at overmedicinere og/eller fejlbehandle kvinder.

Læs mere om det her: Kvinder overses i forskning: Derfor kan det potentielt være livsfarligt


Derfor er det vigtigt at huske, at blot fordi en behandling virker for den ene – måske endda for flertallet, - så er det ikke garanteret, at det virker for den anden.

2: Husk – personlige oplevelser er netop det – personlige

I årtusinder har de gode råd, myter og fortællinger om fødsler, børn og livet som forældre gået gennem generationerne. Her er det vigtigt at huske, at din fødsel kan være en helt anden oplevelse end din mors, din ammeproces kan markant anderledes end din søsters, dine efterveer kan føles mere smertefulde for dig end på din svigerinde, og dit barn kan være helt anderledes fra, hvordan du selv var som spæd.


I dag er cirklen af informationskilder dog vokset betragteligt, og det er ikke blot dit nære netværk, som du kan hente informationer fra. I en tid, hvor vi nemmere end nogensinde før kan ”møde” nye mennesker, finde ny information og dele vores oplevelser, så er det nemt at glemme, at personlige oplevelser, overbevisninger og tro er netop det – personlige og dybt individuelle.

I de seneste år er begrebet influencere vokset frem. Kvinder og mænd over hele verdenen har tusindvis af følgere på deres sociale medier, hvor de deler alt fra madlavnings- til investeringstips. Som følger kan det være nemt at glemme, at selvom en person har mange følgere, så er vedkommende ikke en autoritet på alt de udtaler sig om - dette gælder især på behandling af sygdomme og problemer.


Hvad der virker for din yndlings mommy-blogger, favorit Youtuber eller Insta-influencer vil ikke nødvendigvis virke for dig og dit barn. Der kan være flere grunde til dette;


  1. Måske har du og dit barn en hel anden problematik end influenceren har, også selvom det ikke virker sådan ud fra deres fortælling.

  2. Måske vil det ikke have samme effekt på dit og din barns situation, fordi der ikke er et facit på menneskekroppen, som vi dykkede ned i, i det forrige afsnit.

  3. Måske er det slet ikke den ”behandling” eller ting, som influenceren, der har virket. Det kan være en række andre faktorer, som har spillet ind på samme tid, der kan have haft en effekt.

Det samme gør sig gældende med chatgrupper og andre forums, hvor ligesindede kan mødes online og dele gode råd og tips.


Lad mig hurtigt sige, at jeg sagtens kan forstå behovet for at være en del af et fællesskab, og at der kan være en stor tryghed i at tale med andre i en lignende situation som din egen eller dit barns, når det kommer til at løse evt. problematikker.


Men igen, er der ofte tale om mennesker, der taler ud fra deres individuelle og personlige erfaring. Selv, hvis de har en faglig baggrund, så kan det være problematisk at tage imod råd fra dem, hvis ikke de har tilset dit barn personligt.

Så husk, tips og gode råd baseret på personlige oplevelser er netop det – personlige.


Læs også: Hvad er en skraldespandsdiagnose?

3: Husk – vær kritisk overfor dine kilder

Når du læser informationer fra nettet, så er det første du skal spørge dig selv altid; Hvor kommer informationerne fra?


Er det en blog, hvor en mor deler ud af hendes individuelle og personlige oplevelser med hendes barn, fødsel osv.? Er det et traditionelt medie? Et nyt medie, et universitet eller måske en sundhedsplatform? Det er altid en god ide at være kritisk overfor de informationer du får – uanset, hvor de kommer fra – og om du læser, hører eller ser informationerne.

Derudover er det vigtigt altid at tjekke kilden på dine informationer.


Mange medier citerer forskning og studier, og selvom traditionelle medier og journalister er trænet i at være kildekritiske, og faktatjekke, så sker der fejl. Fx kan studiers resultat misfortolkes, ligesom et forskningsresultat kan have en meget skarp vinkel i en nyhedsoverskrift, men så faktisk indeholde flere perspektiver eller forbehold, når du dykker ned i teksten.


På samme måde, er det meget nemt for mindre traditionelle medier at håndplukke forskningsresultater og fakta, der understøtter deres egen overbevisning.


Uanset emnet, så er det altid en god ide, at få dine informationer direkte fra kilden. Fx er de fleste videnskabelige undersøgelser tilgængelige online, ligesom universiteter deler ud af deres viden på hjemmesider. Andre etablerede sites såsom www.sundhed.dk, er også en god kilde til information. Her kan du også se, hvilken læge, der har bidraget til den tekst du læser.

4: Husk - vær kritisk overfor dig selv

Ligesom det er vigtigt at være kritisk overfor andre, er det også vigtigt at være kritisk overfor dig selv. Vi går alle rundt med skjulte bias, fordomme og ideer om, hvordan verden hænger sammen. Når vores verdensbillede udfordres, kan det være fristende at afvise den nye viden som forkert, utroværdig eller som fake news. På samme måde kan vi have tendens til at vælge de løsninger, svar og forklaringer, der stemmer mest overens med vores eksisterende verdensbillede.


Når du indsamler informationer, er det vigtigt at tage de huskeregler med, som jeg har beskrevet i de foregående afsnit. Det er samtidig vigtigt at være kritisk over for dig selv.

Tænk over, hvordan du læser dine kilder, hvordan du vælger dine kilder og hvilke forudsætninger du har for at vurdere om en information er rigtig eller ej.

5: Husk – bed fagpersoner om hjælp

Det kan ikke siges nok gange – har du et sundhedsfagligt spørgsmål omkring dig selv eller dit barn, så tal med en sundhedsfaglig person.


En sundhedsfaglig person er trænet i at medtage en række forskellige faktorer, når de undersøger dig og/eller dit barn. De kender de forskellige behandlingsmuligheder, kender kroppens anatomi og de forskellige muligheder for behandling – både medicinsk, men også i forhold til kost, motion, søvn mm.


Er du i tvivl om, hvordan du finder den rette behandler til dit problem?

Læs mere her: Sådan finder du den rette behandler til dig og dit barn


3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle