Sådan hjælper osteopati med forstoppelse hos dit spædbarn

Opdateret: 8. mar.

Døjer dit barn med forstoppelse og fordøjelsesproblemer, kan det være nødvendigt med professionel behandling. Der kan være mange årsager til din babys problemer, og en autoriseret osteopat kan afdække problemets omfang, og finde den helt rigtige behandling til dit barn.

Umoden tarm, lille mavesæk, en hård fødsel, kost og genetik. Der kan være rigtig mange årsager til, at din baby har problemer med mavesmerter, forstoppelse og en fordøjelse, der ikke fungerer optimalt.

I mange tilfælde er problemet ufarligt. Til gengæld er det ubehageligt, irriterende og kan være smertefuldt. Men forstoppelse kan også føre til yderligere sygdom for baby, ligesom det kan være et symptom på andre problematikker.

Babyer og børn skal ganske enkelt ikke have ondt. Går maveknebene ikke hurtigt væk ved brug af en eller flere af disse tips: 7 ting du kan gøre for at sætte gang i dit spædbarns forstoppede mave, så er det en god ide at få professionel hjælp.

Her er osteopati særligt effektivt.


Et komplet billede af det lille menneske

Osteopati kombinerer viden fra anatomi, neurologi, biomekanik, sygdomslære, og fysiologi til at danne sig et helhedsindtryk over det enkelte menneske.

Det gælder også, når en baby behandles.

Ved forstoppelse kan der være tale om umodne tarme, der ikke kan finde ud af bearbejde føden. Men der kan også være tale om et stramt tungebånd, som forhindrer baby i at få tilstrækkelig med mad. Det kan også skyldes, at din baby har fået nogle skævheder under fødslen. Eller måske noget helt fjerde.

En osteopat undersøger din baby, inddrager sin erfaring og viden, og trækker samtidig på dit indgående kendskab til dit barn. Sådan dannes et helhedsindtryk af barnet og dets udfordringer.

Det er den mest effektive måde at finde frem til problemets rod, og dermed sammensætte en behandling, der løser problemet en gang for alle.

Osteopatisk behandling

Som autoriseret osteopat med speciale i behandling af babyer, har CorrectMyBaby stor erfaring i at hjælpe børn og babyer med maveproblemer.

Der er flere måder, vi kan behandle dit barn:

- Vi kan behandle bindevævet omkring din babys tarme og optimere deres bevægelser, så afføringen bedre kan komme igennem systemet.

- Vi kan løsne op i området omkring korsben og nakke, som er tarmens nerveforsyning.

- Vi kan løsne op for babys mellemgulv, hvor spændinger kan blokere for tarmaktiviteten.

Derudover suppleres behandlingen på klinikken med effektive hjemmeøvelser, der aktiverer din babys tarm. Du får en grundig introduktion til øvelserne inden I sendes hjem.

Samarbejder med læger

Som led i den osteopatiske behandling supplerer CorrectMyBaby med råd om kost til både mor og barn.

Klinikken har også et langvarigt og godt samarbejde med læger og andre fagfolk. Dem henviser vi til, hvis vi vurderer, at der kan være behov for yderligere behandlinger, såsom klipning af et stramt tungebånd eller medicinsk behandling.

Du kan læse mere om CorrectMyBabys osteopatiske behandlinger lige her.



20 visninger0 kommentarer